Blikkenslagerarbejde på tag og facade
Blikkenslagerfaget handler om at lede vandet det rigtige sted hen. Utætte tagrender, dårlige inddækninger ved skorsten og ovenlys eller rustne skotrender fører hurtigt til fugtskader i tagkonstruktionen. Vi laver både nyt og reparerer det gamle – på parcelhuse, landejendomme, erhvervsbygninger og ved nybyggeri.
Vi tilbyder
- Nye tagrender og nedløbsrør i zink, kobber, aluminium og plast
- Rensning og reparation af eksisterende tagrender
- Inddækninger omkring skorsten, ovenlys, kviste og aftræk
- Skotrender og fodblik
- Zink- og kobbertage samt facadebeklædning
- Sålbænke, murafdækninger og vindskeder
- Aftrækshætter til ventilation og emhætte
Zink, kobber eller alu?
| Materiale | Levetid | Kendetegn |
|---|---|---|
| Zink | 40–60 år | Klassisk dansk udtryk, patinerer gråt, god pris |
| Kobber | 80–100+ år | Patinerer grønt, meget holdbart, højere pris |
| Aluminium | 30–40 år | Let, fås i farver, vedligeholdelsesfrit |
| Plast | 15–25 år | Billigst, egnet til udhuse og carporte |
Smedearbejde
Ud over VVS og blik udfører vi mindre smedearbejde – rørføringer i stål, konsoller, beslag og reparationer i forbindelse med varme- og ventilationsinstallationer.
Blikkenslager i Billund, Grindsted, Give og Vejle
Vi kører i hele Billund Kommune og omegn. Kombinerer du blikkenslagerarbejde med en tagrenovering, samarbejder vi gerne med din tømrer, så inddækningerne laves, mens stilladset alligevel står.
Hvad koster nye tagrender?
Det afhænger af materiale, taghøjde og adgangsforhold. Prisen varierer fra opgave til opgave, så vi giver dig gerne et uforpligtende tilbud efter en gratis besigtigelse.
Hvor tit skal tagrender renses?
Mindst én gang om året – helst efter løvfald. Står der store træer tæt på huset, gerne to gange.